Min første gang, hvor jeg kneb en tåre til dronningens nytårstale, var i går.
Og hvorfor så det, tænker du måske. Nu skal du høre.
Disse ord ramte dybt inden i mig: ”Fælles for alle der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt- måske tværtimod.”- Og hvorfor rammer disse ord mig lige i hjertekulen?
Det gør de fordi, jeg de sidste to år har gennemgået mit livs største omvæltning. Ja jeg vil gå så langt til at kalde det en livskrise.
For to år siden gik jeg på arbejde, uvidende om at den august morgen ville ændre mit liv på et splitsekund. Jeg var ansat som børneergoterapeut på en specialskole. Jeg skulle ned til en elev, da en anden elev, fik brug for mig et kort øjeblik. Og det korte øjeblik blev skelsættende for mig, da jeg kort tid efter blev overfaldet af selvsamme elev. Et meget kraftigt ryk i mit hoved og overkrop, medførte et piskesmæld, jeg den dag i dag stadig er ramt af.
Et ryk, der har sat mig i boksen ”kronisk smerte patient”. Mig der ellers har brugt hele mit liv på, at prøve at bryde ud af samfundets mange bokse. Og denne boks har nu defineret mit liv i 2 meget lange år.
Så at høre dronnings ord i går, gjorde at jeg følte mig en lille smugle set. Noget jeg med hånden på hjerte kan sige at jeg ikke altid har gjort de sidste 2 år.
Hvorfor fortæller jeg det her? Det gør jeg fordi, de sidste 2 år har lært mig meget mere end de 31 år der kom forinden. Jeg har lært at kriser er vores største læremestre. Ikke når man står akut i den, men når den kommer lidt på afstand. Jeg har lært, at hvis vi lytter på hinandens historier, bliver vi klogere, klogere på hinanden, men også klogere på os selv. Jeg er i den grad blevet klogere på mig selv de sidste 2 år. Jeg har skåret ind til benet, blevet skarp på hvad der betyder noget. Ikke mere bullshit i mit liv. Det skal være den ægtevare.
Må dit 2022 blive fyldt med den ægtevare.
Comments