top of page
kijogylden

Når livet ikke følger planen…


31. januar 2022 var dagen hvor jeg sagde farvel til et system jeg havde været en del af de sidste 2,5 år. Det var med bævrende stemme og svedige håndflader at jeg fortalte min sagsbehandler at jeg ville gå efter mine drømme. Planen var lagt. Den 7/2- 2022 skulle være dagen hvor jeg gik i luften med min drøm. Sol, måne og stjerner, jeg er vel datter af en astrolog, stod på den helt præcise måde, da jeg kl 19.00 trykkede udgiv på instagram og facebook. Nu skulle jeg, have Sansebarn på benene, ud og vise verden hvad jeg kan.

Der hvor tingene dog ikke helt var som planen, var at jeg 4 dage forinden, havde pakket hele min lille familie sammen i et par flyttekasser og 4 Ikea poser, for at flytte hjem til mine svigerforældre.

Hvorfor dog det, tænker du nok. Har hun ikke nok at tænke på, med to børn og en kommende virksomhed.

Jo det det syntes jeg også jeg havde. Men sagen er den, at vi faktisk stod i den situation, at vores hjem ikke var beboligt længene.

Min tryggebase, som har fungeret som det mest sikre sted i verden for mig, gennem en stress detour, livskrise og opvæksten af mine to dejlige piger, var pludselig ikke længe et sikkert sted. Et sprunget vandrør i min overbos skunk, havde resulteret i at vores badeværelse og køkken nu var hjemsted for alskens svampevækst. Heldigvis har jeg de bedste svigerforældre der straks ryddede deres soveværelse, så min lille familie havde et sted at sove.

Derfor har vi de sidste tre uger camperet 30 minutter uden for Roskilde. Aldrig har jeg kørt så meget i bil. Vi har boet hos min søde svigerforældre, der har fået deres rolige hverdag vendt op og ned, efter at to syngende, glade og sommetider rimelig højlytte piger og deres forældre er flyttet ind.

Der er heldigvis endelig kommet ro på den omvæltning og i morgen skal vi flytte, eller i morgen skal min søde mand stå for flytningen. For lige at toppe de sidste 3 tre uger så er jeg selvfølgelig blevet ramt af en vis virus der har snuppet min stemme og puttet mig i isolation.

Så min kære mand skal sammen med hans far og to flytte mænd jonglere 35 flyttekasser, et par møbler og ca. 30 planter, ja kald mig bare ”skør plantedame”, ned i en flyttevogn og køre ca. 6 km ud på landet i en lille by uden for Roskilde, hvor vi skal bo det næste halvårs tid.

Det eneste gode ved denne historie udover at jeg er sprunget ud i min drøm er, at min mand og jeg de sidste par år har drømt om at komme ud og bo, med marker som naboer, hvor udsigten fra stuen ikke var 3 store birketræer og en vej. Men hvor vi kunne stå op og drikke vores morgenkaffen med udsigt over marker og skov. Og det skal vi nu. De næste 6 mdr. – der er vel aldrig noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Eller?

Så fra næste uge falder der ro på.

Fokus på min virksomhed, fokus på at sprede budskabet om vores magiske åndedræt. Ro og fokus.

Nåh ja og så skal jeg selvfølgelig have min to piger hjemme, for de har vinterferie, så måske ikke så meget ro… Men Fokus…

Hvad kunne du tænke dig at vide om dit åndedræt?


37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page