top of page

Søgeresultater

15 resultater for ""

  • Hvad er åndedrætsterapi?

    Hvad er åndedrætsterapi? Åndedrætsterapi er en blid form for kropsterapi, hvor kroppen er i fokus. Hvis jeg skulle beskrive det med 3 andre ord ville det være ”Mærk dig selv” Åndedrætsterapiens fokus er på at få dig til at trække vejret frit og helt ned i maven. Jeg anvender metoden ”bevidst sammenhængende vejrtrækning” (BSV). I BSV anvender vi åndedrættet på en bevidst måde, hvor ind og udånding er lige lange, således vil din krop blive fyldt op med ny ilt. Samtidig med at dit blod iltes på ny, stimulerer åndedrættet det autonome nervesystem og din krop indtræder i en tilstand af total afslappelse. Det er i denne tilstand at arbejdet begynder. Når du er i tilstanden af total afslappelse, lukkes der ned for den rationelle del af hjernen og den får lov til at holde en pause. Når den rationelle del af hjerne holder pause, har du en direkte kanal til dit indre. Igennem den kanal har vi mulighed for at arbejde med dine gamle psykiske blokeringer, begrænsende overbevisninger, chok, traumer, dårlige oplevelser og situationer du har oplevet igennem din barndom og dit voksne liv. Oplevelser som har sat sig i dig. Det er meget forskelligt hvordan det føles at arbejde med sig selv på denne måde, men fælles for alle er at, de oplever det som en blid og nænsom måde, hvor din krop bearbejder og integrere det du kommer i kontakt med. I åndedrætsterapien mener vi, at kroppen og sindet hænger sammen, så hvis du er anspænd psykisk, spænder du op fysisk. Dette er den ubevidst mekaniske og du vil derfor ikke være bevidst om det før du arbejder med de kropslige spændinger. Jeg lærer dig at arbejde med det rolige sammenhængende åndedræt til at berolige dit nervesystem, så du mulighed for at slippe både kropslige og psykiske spændinger. Jeg lærer dig at bruge dit åndedræt aktivt til at berolige dit nervesystem. Dit åndedræt bliver på denne måde dit anker, som du kan holde fast ved når kroppen og sindet føles tungt. Åndedrættet er genialt på den måde, for du har det altid med dig, overalt hvor du går. Du har altid et værktøj til at berolige dit nervesystem med dig. Og det er hurtigt og nemt at anvende, med de rigtige teknikker. Jeg kører de næste to måneder med intro tilbud på åndedrætsterapi, så du får 90 minutters behandling for 800 kr. Skriv en besked til mig hvis du er nysgerrig og vil vide mere om hvad jeg kan hjælpe dig med eller hvis du vil bestille en tid. De bedste hilsner Kijo

  • Når livet ikke følger planen…

    31. januar 2022 var dagen hvor jeg sagde farvel til et system jeg havde været en del af de sidste 2,5 år. Det var med bævrende stemme og svedige håndflader at jeg fortalte min sagsbehandler at jeg ville gå efter mine drømme. Planen var lagt. Den 7/2- 2022 skulle være dagen hvor jeg gik i luften med min drøm. Sol, måne og stjerner, jeg er vel datter af en astrolog, stod på den helt præcise måde, da jeg kl 19.00 trykkede udgiv på instagram og facebook. Nu skulle jeg, have Sansebarn på benene, ud og vise verden hvad jeg kan. Der hvor tingene dog ikke helt var som planen, var at jeg 4 dage forinden, havde pakket hele min lille familie sammen i et par flyttekasser og 4 Ikea poser, for at flytte hjem til mine svigerforældre. Hvorfor dog det, tænker du nok. Har hun ikke nok at tænke på, med to børn og en kommende virksomhed. Jo det det syntes jeg også jeg havde. Men sagen er den, at vi faktisk stod i den situation, at vores hjem ikke var beboligt længene. Min tryggebase, som har fungeret som det mest sikre sted i verden for mig, gennem en stress detour, livskrise og opvæksten af mine to dejlige piger, var pludselig ikke længe et sikkert sted. Et sprunget vandrør i min overbos skunk, havde resulteret i at vores badeværelse og køkken nu var hjemsted for alskens svampevækst. Heldigvis har jeg de bedste svigerforældre der straks ryddede deres soveværelse, så min lille familie havde et sted at sove. Derfor har vi de sidste tre uger camperet 30 minutter uden for Roskilde. Aldrig har jeg kørt så meget i bil. Vi har boet hos min søde svigerforældre, der har fået deres rolige hverdag vendt op og ned, efter at to syngende, glade og sommetider rimelig højlytte piger og deres forældre er flyttet ind. Der er heldigvis endelig kommet ro på den omvæltning og i morgen skal vi flytte, eller i morgen skal min søde mand stå for flytningen. For lige at toppe de sidste 3 tre uger så er jeg selvfølgelig blevet ramt af en vis virus der har snuppet min stemme og puttet mig i isolation. Så min kære mand skal sammen med hans far og to flytte mænd jonglere 35 flyttekasser, et par møbler og ca. 30 planter, ja kald mig bare ”skør plantedame”, ned i en flyttevogn og køre ca. 6 km ud på landet i en lille by uden for Roskilde, hvor vi skal bo det næste halvårs tid. Det eneste gode ved denne historie udover at jeg er sprunget ud i min drøm er, at min mand og jeg de sidste par år har drømt om at komme ud og bo, med marker som naboer, hvor udsigten fra stuen ikke var 3 store birketræer og en vej. Men hvor vi kunne stå op og drikke vores morgenkaffen med udsigt over marker og skov. Og det skal vi nu. De næste 6 mdr. – der er vel aldrig noget, der ikke er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Eller? Så fra næste uge falder der ro på. Fokus på min virksomhed, fokus på at sprede budskabet om vores magiske åndedræt. Ro og fokus. Nåh ja og så skal jeg selvfølgelig have min to piger hjemme, for de har vinterferie, så måske ikke så meget ro… Men Fokus… Hvad kunne du tænke dig at vide om dit åndedræt?

  • Der er en første gang for alt.

    Min første gang, hvor jeg kneb en tåre til dronningens nytårstale, var i går. Og hvorfor så det, tænker du måske. Nu skal du høre. Disse ord ramte dybt inden i mig: ”Fælles for alle der må leve med et handicap, er, at det gør tilværelsen mere besværlig, og at man ikke altid bliver mødt med forståelse og respekt- måske tværtimod.”- Og hvorfor rammer disse ord mig lige i hjertekulen? Det gør de fordi, jeg de sidste to år har gennemgået mit livs største omvæltning. Ja jeg vil gå så langt til at kalde det en livskrise. For to år siden gik jeg på arbejde, uvidende om at den august morgen ville ændre mit liv på et splitsekund. Jeg var ansat som børneergoterapeut på en specialskole. Jeg skulle ned til en elev, da en anden elev, fik brug for mig et kort øjeblik. Og det korte øjeblik blev skelsættende for mig, da jeg kort tid efter blev overfaldet af selvsamme elev. Et meget kraftigt ryk i mit hoved og overkrop, medførte et piskesmæld, jeg den dag i dag stadig er ramt af. Et ryk, der har sat mig i boksen ”kronisk smerte patient”. Mig der ellers har brugt hele mit liv på, at prøve at bryde ud af samfundets mange bokse. Og denne boks har nu defineret mit liv i 2 meget lange år. Så at høre dronnings ord i går, gjorde at jeg følte mig en lille smugle set. Noget jeg med hånden på hjerte kan sige at jeg ikke altid har gjort de sidste 2 år. Hvorfor fortæller jeg det her? Det gør jeg fordi, de sidste 2 år har lært mig meget mere end de 31 år der kom forinden. Jeg har lært at kriser er vores største læremestre. Ikke når man står akut i den, men når den kommer lidt på afstand. Jeg har lært, at hvis vi lytter på hinandens historier, bliver vi klogere, klogere på hinanden, men også klogere på os selv. Jeg er i den grad blevet klogere på mig selv de sidste 2 år. Jeg har skåret ind til benet, blevet skarp på hvad der betyder noget. Ikke mere bullshit i mit liv. Det skal være den ægtevare. Må dit 2022 blive fyldt med den ægtevare.

bottom of page