Du ser godt ud i dag --> Hvor er det dejligt at se dig Ej, hvor har du tabt dig, hvor er det pænt til dig --> Hvor har du bare en dejlig energi i dag. Hvor er her bare pænt og ryddeligt --> Der er bare sådan en dejlig energi her hjemme. Kan du mærke forskellen på de forskellige komplimenter? Ofte kan vi komme til at komplimentere dem vi holder af, på ydre ting, udseende, nye erhvervelser, hvor ret der er der hjemme eller ligende. Det er der kan ske ved det, er at vi inddirekte kommer til at vurdere personen. Et eksempel: Ej hvor har du tabt dig meget, det er pæn til dig --> Jeg ved at det er sagt i kærlighed, men modtageren kan høre noget helt andet fx. at de ikke så godt ud inden de tabte sig og det kan føre til følelsen af, at man så ikke længere ser godt ud før eller hvis man tager på igen, hvilke vil plante en følelse af skyld og skam.. Næste kompliment Så tænk over følgende næste gang du har lyst til at give et kompliment: Hvad er det egentlig jeg vil sige med dette kompliment? Vi vil jeg faktisk forstærke selv-følelsen hos vedkommende eller er det ren og sker en anerkendelse af det personen har på. Det kan være, at det kompliment som du først havde lyst til at give, faktisk gemte på noget helt andet, måske var det mere baseret på en anerkendelse af, hvordan personen er på indersiden end personen er på ydersiden. Så prøv dette næste gang Du kunne prøve at komplimentere hvilken egenskab som personen har, du værdsætter, du kan vise en taknemmelighed ved at fortælle hvad personen betyder for dig eller du kunne komplimentere på, hvordan du får det, når du er sammen med personen. Det vil ihverfald være blive et kompliment der virkelig kan mærkes. Alle bliver glade for at få af vide, at der er nogen der holde af dem og at der er noget helt specielt ved dem, som du værdsætter så meget, at du siger det højt til dem. Alt det bedste, Kijo

Kære dig, der har det svært lige nu. Det har jeg også haft! Vid at der er en vej, selvom det ikke føles sådan lige nu. Der er en vej ud af de svære og tunge følelser, der føles fuldstændigt overvældende lige nu. Du kan måske ikke se vejen lige nu, men stille og roligt danner der sig en lille sti, som med tiden vil vokse sig større og større og pludselig er det ikke længere en sti, men en vej. Måske skal du række ud og bede om hjælp. Og måske er er det derfor du er landet her lige nu? Række ud og bede om hjælp Det skulle jeg… Det at der var en anden, der var vidne til min smerte, min følelser og frustrationer var min redning. Det at der var en anden der passede på mig, troede på at det nok skulle blive bedre og hjalp mig med, at se stien, det gjorde det for mig. Måske skal du sige det højt at du har det svært? Det gjorde jeg… Jeg sagde det højt til mine venner og familie. På den måde kunne de forstå min situation lidt bedre. Når igen ved noget, er der ingen der kan række ud og hjælpe dig. Det kan føles SÅ utroligt ensomt at gå med de tunge følelser alene. Det gjorde det i hvert fald for mig! Kære dig der har det svært, lige nu… Der er en vej, prøv at kigge op, måske skal du række ud, sige det højt og bede om hjælp? Jeg er lige her, hvis du mærker at hjælpen kan komme i form af lyttede øre, en trygt rum at være i og det at dykke ned i Åndedrætsterapien. Det var det der hjalp mig... Åndedrætsterapien, den hjalp mig ud af stressen og ud på min rette sti igen. Skal jeg hjælpe dig? Alt det bedste til dig, Kijo

Giv slip og sætte fri Det er en af de sætninger min klienter høre mig sige oftest. Og det er der den simple grund til, at det er et af hovede formålene ved åndedrætsterapi (Bevidst sammenhængende vejrtrækning- BSV). Nemlig at give slip og sætte fri på det vi krampagtigt holder fast i: Fordi vi tror vi skal blive ved med at holde fast, selv om at det ikke tjener os længere. Fordi vi ikke tør give slip, for hvad sker der så? Fordi vi går med en ubevidst overbevisning om, at vi skal ofre os. Fordi vi ubevidst tror vi skal lide. Fordi vi ubevidst tror vi ikke må være glade. Og listen er endnu længere. Det der er så vidunderligt med BSV, er at vi ikke kan undgå at give slip og sætte fri, fordi teknikken simpelhen gør arbejdet for os. Lige meget hvor meget man kæmper imod, vil åndedrætte hjælpe med at give slip. Følelsen når en session er overstået er lethed, ro, fornyet energi og indsigt i egen situation. At gå fra et rodet sind til et mere roligt sind på 1,5 time… Lyder det for godt til at være sandt? Det syntes jeg faktisk.. Men det er faktisk det de fleste af mine klienter beskriver når, de prøver at sætte ord på tilstanden i kroppen bagefter. Alt det bedste Kijo

Må du godt være vred? Mange kvinder føler at de ikke må. De har gennem barndom, ungdom og voksen livet. Erfaret at det at være vred ikke er tillad. Det vil sige, de er ikke klar over det før, de bliver klar over det. Ofte forholder det sig sådan, at mange kvinder begynder at græde når de bliver vrede. Også selvom, at de faktisk slet ikke er kede af det, men vrede, ja endda rasende. Og hvorfor mon det, tænker du måske. Det er der den simpel forklaring på, fordi de har erfaret tidligt i livet, at det ikke var tilladt for dem at være vrede. Måske er de blevet sendt på værelset når de udviste vrede over for deres forældre, og den vrede har de ikke kunne håndtere alene. Derfor er de blevet kede af det og der er de så blevet mødt af deres forældre, med den forståelse de havde brug for til at håndtere deres vrede. De har fået kys, kram og anderkendelse. Når det så er et mønster de oplever mange gange som barn, bliver det til måden man mærker og er med den bestemt følelse, her vrede. Vrede = ked af det hed. Vrede = gråd Vrede = En følelse jeg ikke må mærke. Det er det mange af mine klienter kommer i kontakt med. At det ikke var tillad for dem at være vrede. Især hos kvinder. Men det må i! I må mærke og være alle følelser. Prøv at stille dig selv spørgsmålet om du må være vred? Om du oplever at blive ked af det når du bliver vred? Og måske også har lagt mærke til at, du slet ikke er ked af det, men mega vred? Alt det bedste Kijo

Kroppen Husker... Har du ondt i skulderen? Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvilket ansvar er det jeg går og bære rundt på? Er det mit ansvar eller er det et ansvar der tilhøre andre, men som jeg har måtte bære for dem? Bære jeg rundt på byrder der tynger mig ned? Dvs. bære jeg på noget alene der simpelthen er for tungt? - og skal jeg dele den byrde med nogen? Vores skulder handler om ansvar. Om at tager overansvar og pludselig komme til at bære rund på en meget tung, usynlig rygsæk der bliver for tung og giver smerter eller spændinger. Har du ondt i skulderene? Så ræk ud, så vi sammen kan finde ud af hvad du bære rundt på i de skuldre.

Husker du at bede om hjælp? Fra din mand, din kone, din mor/ far? Eller en god ven/ veninde, når tingene er svære? Når du har får travlt og løber med 180 km i timen og dårligt føler, at du kan følge med? Eller blot når der er noget, du ved en anden kan gøre bedre eller nemmere end dig? At bede om hjælp er ikke et svaghedstegn! Tværtimod, det er stærkt, at vide, mærke og erkende, at du har brug for hjælp. Det er at række ud og bede om hjælp kan føles som et svagtstegn, i et samfund hvor det hyldes, at klare sig selv. Men bagsiden af det er, at vi knækker nakken.! Vi er ikke sat i verden for at klare os selv.! Ræk ud, der er altid nogen derude der gerne vil hjælpe! Og jeg vil gerne hjælpe dig med, at trække vejret helt ned i maven og give slip på hverdagens stress og jag. Skal jeg hjælpe dig? Alt det bedste Kijo

Hvordan kan jeg hjælpe dig med at finde ind til dine kerneværdier så du kan leve et meningsfuldt liv? Det kan jeg fordi jeg er uddannet ergoterapeut. Og det er vores speciale, at hjælpe mennesker med at leve et meningsfuldt liv. Det kan være rigtig svært at leve et meningsfuldt liv, hvis ikke vi ved hvad der giver mening og værdi i vores liv. Så ender vi med at køre på autopilot. Det er der mange der trives i, der er også mange der ikke gør. Hvis du er en af dem, der ikke gør, så læs med her. Vi bliver nød til at kende til vores indre kerneværdier for at kunne træffe valg på baggrund af dem. Vi bliver nød til at vide hvad der virkelig betyder noget og rør os, hvad der gør at vores liv er helt fantastisk, hvad der smager godt, dufter godt og hvad vi ikke vil undvære og alt det vi vil have mere af. Dette bliver vi nødt til at vide for, at finde ud af hvad et meningsfuldt liv er, for os. Okay, men hvordan gør du så det Kijo? Altså hjælper med det helt konkret, tænker du måske? Det gør jeg i min kombi af ergoterapi Og åndedrætsterapi. Vi snakker sammen. Jeg stiller en masse spørgsmål til dig. Nogle af svarene vil komme promte og andre vi først dukke op når du ligger på madrassen og trækker vejret bevidst sammenhængende. Når din rationelle del af hjerne holder en lille pause og du får plads til at mærke helt ind i dig. Så kommer svarene og vi kan i fællesskabe begynder at udforske det der giver mening for dig. Du får lov til at se dig selv og dit liv, på en hel anden måde. Det er meget befriende og hammer udviklende at finde ind til ens kerneværdier. Når du kender dem, bliver det meget nemmere at træffe bevidste valg basere på netop dine kerneværdier. Skal jeg hjælpe dig? Alt det bedste Kijo

Hvordan kom jeg ud af stressen? Det gjorde jeg igennem ro, hvile, meditation og især åndedrætsarbejde. Hvorfor hjalp det mig? Det gjorde det fordi mit nervesystem var på overarbejde. Jeg havde så længe overhørt min krops råb på ro, råb om at sænke farten og ikke at skulle præstere til det ypperste hele tiden, mit nervesystem var så overbelastet at det måtte sætte en stopper. Når jeg ikke selv reagerede på de første indikationer, måttet mit nervesystem sende mig et vink med en vognstang, et så kraftigt vink at min krop simpelthen ikke kunne mere. Vores nervesystem er så smart at det virker i to systemer, det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. De systemer er med til enten at skrue op eller ned for kropslige reaktioner. Så da jeg ikke lyttede når min krop sendte de første signaler om at jeg var for presset, så måtte den hellere få det sympatiske nervesystem til at sende en lavine af blodtilførsel til mit hjerte således at det begyndte til hamre derudaf. Det er nemlig det sympatiske nervesystems funktion at skrue op for reaktioner. For når det virker til at der er noget fysisk galt med kroppen, så plejer vi mennesker at høre efter før eller siden, når symptomerne er tilpas ubehagelige. Da jeg stod med en stress sygemelding i hånden vidste jeg at jeg blev nødt til at gøre noget radikalt andet end det jeg havde gjort hidtil. Min læge var ikke til meget hjælp, ”Gå hjem og tag det med ro Kijo, var beskeden jeg fik. Okay. Men hvordan gør jeg så lige det, når jeg har kørt med 100 kilometer i timen de sidste mange år? I starten var mit nervesystem så flosset at jeg ikke kunne meditere. Det larmede som om der kørte en motorvej igennem mit hoved. Jeg kunne slet ikke finde ro til meditation, min krop var i alarmberedskab og på vagt. Der måtte jo være fare på farede når jeg pludselig fra den ene dag til den anden, sad stillede og ikke lavede tusinde ting. Så jeg begyndte at bruge mit åndedræt aktivt. Gik til åndedrætsterapi og lige så stille og roligt begyndte mit nervesystem at falde ned. Det erfarede at der ikke længere var fare på færde, det var faktisk okay med ro. Jeg kunne nu sidde i min sofa uden at mit hjerte bankede, som om det var ved at hoppe ud af min brystkasse. Jeg kunne begynde at meditere. Åndedrætsarbejdet fik mig til tilbage i min krop og væk fra mit hoved, væk fra ideen om at jeg skulle præstere og være den bedste hele tiden. Lige så stille begyndte mine andre kropslige reaktioner at stilne af , som fx. det vanvittige irriterende tick i mit øje, der bare sad og dirrede hele tiden, den summende følelse jeg havde i hele min krop. Åndedrættet fik mig tilbage til mine værdier og ønsker for fremtiden. Stille og roligt faldt jeg til ro igen, blev bedre til at mærke mine behov og sige dem højt. jeg begyndte på en rejse ind i mig selv, imod at lærer at sige fra og stå op for mig selv. Jeg tog min behov hjem til mig selv og begyndte at nære mig selv før andre. En kæmpe ændring for mig, der altid har sat andres behov før mine. Jeg kom mig langsomt og var igen klar til at komme på arbejdsmarkedet. Jeg fik et nyt arbejde. En drøm der gik i opfyldelse, jeg skulle arbejde som børneergoterapeut. Åndedrættet blev min bedste ven. Og jeg vil gerne lære dig at blive bedste venner med dit! Alt det bedste Kijo Skriv til

I dag vil jeg fortælle dig en historie fra det virkelige liv, nemlig min historie. Så stod jeg der, ved et vendepunkt i mit liv. Færdig uddannet, med en flot eksamen, et stort 12 tal, en nominering til bachelorprisen i lommen og et arbejde der ventede mig. Det var alt jeg havde ventet på de sidste 10 år, hvor jeg on and off havde været studerende. Nu skulle jeg ud og arbejde sådan rigtigt. Men noget føltes helt forkert i min krop, den vinter i 2019. Mit hjerte hamrede på livet løs, min søvn var underlig, min krop dirrede og mit fokus var væk. Værst af alt. Jeg var ikke glad. Ikke sådan som jeg i hver fald havde forstillet mig, jeg ville være glad. Jeg kunne ikke mærke glæden inden i mig. Jeg smilede og mente at jeg nu var glad. Men inden i var jeg et vrag. Jeg husker følesen så tydelig i kroppen, på vej til første dag på mit nye arbejde. Jeg dirrede og sitrede på en måde jeg ikke havde prøvet før. Jeg var sikker på at alle kunne se at jeg var lige ved at knækket. Jeg kunne ikke starte, alt i mig strittede, men jeg lyttede ikke. Jeg fortsatte.... For sådan var jeg, jeg var ikke en der gav op! Og jeg kunne jo ikke sig nej til et job, når nu jeg havde fået det, før jeg overhovedet var blevet uddannet. Tre dage. Nåede jeg at arbejde der, før min krop stoppede mig. Jeg havde nu konstant hjertebanken og græd ustoppeligt når jeg var alene. Min krop ville ikke mere, rent fysisk kunne jeg ikke få mig af sted mere. Jeg måtte trække stikket og gå til lægen. Jeg måtte da fejle noget, siden mit hjerte hamrede sådan. Konklusionen hos lægen: Stressbelastningsreaktion. Okay, stress… Det viste jeg, hvad var og jeg kunne da retrospektivt godt se at de sidst par år havde være lige godt hårde. Men hvad nu? Hvordan skulle jeg komme videre fra det? Det var der ikke en løsning på. Denne oplevelse blev et vendepunkt i mit liv, at blive ramt af stressmuren, blev mit wake-up call, blev en guide for hvordan jeg ville lev mit liv og hvordan jeg vil hjælpe andre ud af den og videre ud i livet og leve deres liv meningsfuld, baseret på bevidste valg. Hvordan jeg kom ud af stressen og vider op over muren igen, vil jeg fortælle om i næste opslag. Alt det bedste Kijo

Stress skal ikke fixes Nej det skal det ikke og jeg kan desværre ikke fixes din stress. Men jeg kan lære dig at se bag om din stress. Finde ud af hvad det er, der gør dig stresset? Hjælpe dig med at mærke hvor din stressen sidder. Jeg hjælper dig til at tune ind i, hvordan det føles i din krop og dit sind når du er stresset og hjælper dig til at se hvilken fysiske symptomer din krop giver dig når du er stresset. Kan du trække vejret frit? Måske føler du ikke at du kan trække vejret ordentligt, dit åndedræt kan være meget hurtigt og overfladisk, du føler dig måske let forpustet. Måske oplever du ingen overskud i din hverdag, du er totalt flad for energi når du vågner om morgen og lever først når morgenkaffen er kicket ind. Måske oplever du det der, totalt irriterende tick i det ene øje, som bare konstant kører derudad. Måske hamre dit hjerte med 180 km i timen, og næsten føles som om det er ved at hoppe ud af din brystkasse. Det kan også være at du oplever, at vågne med hovedpine hverdag på trods af at du sjælden har hovedpine. Hovedpinen kan være så slem at den ikke kan fjernes af Panodil. Du kan have let til tåre også selvom du ikke ved hvad du er ked af. Du kan havde svært ved at overskue at skulle være noget for nogen, selv det at være forældre for dine børn er blevet helt uoverskueligt. Det kan også være at du helt har svært ved at mærke dine børn, mærke deres og din partners kærlighed. Signaler fra din krop om stress Dette er signaler om at noget ikke er som det skal være, at du og din krop er stresset. Og alt dette kan jeg hjælpe dig med. Vi finder i samarbejde svarene på disse spørgsmål og finder ind til dine kropslige reaktioner, vi hjælper din krop og dit sind ud af den stressede tilstand. Du lærer at arbejde med, det rolige bevidst sammenhængende åndedræt som beroligere dit nervesystem, så du får slukket for stresskontakten. Du lærer at bruge dit åndedræt aktivt til at berolige dit nervesystem, når stressen føles overvældende. Åndedrættet som anker Åndedrættet bliver på denne måde dit anker, som du kan holde fast ved når stormen raser og kroppen og sindet føles tungt. Åndedrættet er genialt på den måde, fordi det altid er med dig, overalt hvor du går. Du har altid et værktøj til at berolige dit nervesystem med dig. Det er kun et dybt åndedræt væk. Igennem åndedrætsterapi kan du finde ind til kernen af dine stresstriggere og jeg vil sammen med dig lægge en plan for hvordan du navigere i livet med dem. På den måde kommer du igen til at leve et liv, med kærlighed, sjov, glæde og forøget energi og livskvalitet, på trods af stressen raser lige nu. Alt det bedste Kijo Enter Skriv til

En vild dag for mig, min familie og min drøm. Og hvorfor er det så det? I dag gør jeg noget for kun mig. Jeg følger en drøm jeg har haft siden jeg var 16 år. Jeg har sluppet alt sikkerhed. Jeg springer ud fra en klippe og håber på at universet har mig. Jeg satser hele butikken og går efter den frihedsfølelse, der har længtes efter at blive hørt. Jeg starter et univers op. Mit univers. Byd velkommen til SANSEBART. Sansebart er min drøm. Tag godt imod den, vær venlig og blid. Jeg har altid vidst, at jeg skulle gå mine egne veje, det har bare taget mig 16 år at tage tilløb til det. Jeg skulle være mange bump, erfaringer, uddannelser, børn, venner, veninder, skavanker og glæder, rigere inden jeg turde at tage springet. Det gør jeg nu… Jeg starter op som selvstændig Ergo- og Åndedrætsterapeut. Hvad kan jeg tilbyde? Åndedrætsterapi Ergoterapi Og med tiden, når det rigtig lokale byder sig; Stimulastik Og så er jeg så heldig, at jeg skal undervise på en spændene uddannelse. Men Kijo - alt sammen? JA alt sammen! Og hvorfor det, hvorfor vil du tilbyde alt det, skal du ikke koncentrere dig om et område? Fordi jeg kan! Fordi det er det jeg brænder for. Det jeg elsker at lave. Det er det mit hjerte vil. Og det er det jeg er pisse god til. Og livet har lært mig, at jeg skal følge mit hjerte. Intet er og bliver som vi forventer. Nogle gange går det som vi tror, nogle gange bliver det meget bedre og andre gange skal vi lige slå en smutvej før det bliver godt. Derfor vil jeg arbejde med det der får mit hjerte til at danse. Og det gør Åndedrætsterapi, Ergoterapi, stimulastik og undervisning. Og jeg kommer, hvis jeg kender mig selv ret, til at tilføje flere funktioner. Jeg håber du vil være støttende, heppe og dele mine budskaber, for dem har jeg mange af. Jeg drømmer om at SANSEBART kan få lov til at komme langt ud. Kan få lov til at blive et rum hvor DU kan mærke, at du kan være dig, hele dig, uden forventninger, krav og at du ikke skal være nogen anden end dig. Jeg vil inspirere, motiverer og lære dig at følge dit hjerte og trække vejret frit. I dag sender jeg SANSEBART ud i verden. Løfter sløret for min drøm. Inden længe, når alt det sidste praktiske er på plads, vil du høre meget mere om SANSEBART og det jeg kan tilbyde dig. Tag godt imod Mig Og Sansebart Alt det bedste, Kijo

For 9 år siden, gik jeg ind på Roskilde sygehus som Kijo, med stor gravid mave. Efter tre dage, en rimelig vild fødsel og alt tænkeligt smertestillende i min krop, forlod jeg sygehuset igen, nu som Mor. Kijo… JA hende havde jeg glemt derinde. Jeg var nu mor, mor med stort M. Jeg havde glædet mig siden jeg var barn til at skulle blive mor, for sådan et barn var jeg. Jeg havde en plan om at skulle være mor inden jeg blev 25 år. Jeg fødte måneden inden min 25 års fødselsdag, alt var lige efter planen. Det var det fedeste at blive mor. Jeg kunne alt det jeg kunne inden, for jeg havde fået et meget nemt barn. Jeg syede tøj, bagte brød og kager, gik lange ture med barnevognen og drak kaffe med min mødregruppe. Jeg balancerede alt dette imens min mand arbejde 3-holdskifte med overarbejde og 60 timers arbejdsuger. Jeg høstede anerkendelse for mit kæmpe overskud og min evne til at være supermor. Jeg stræbte aldrig efter at være supermor. Det kom ligesom bare med mit eget pres, et pres om at gøre alt helt rigtigt og helst ikke lave fejl. Jeg troede det var et succeskriteriet for, at være mor, at jeg kunne fortsætte livet blot med et barn på armen og samtidig brug alt min vågne tid på at være den bedste mor jeg kunne. Jeg glemt bare mig, Kijo. Det gik først op for mig for 3 år siden, efter et barn mere, en andelslejlighed og en endt uddannelse, at jeg havde glemt mig selv. Det kørte på skinner derudaf og jeg glemte at stoppe op. Jeg blev nødt til at mærke efter, kigger indad og kigge på mine skønne børn. Hvad var læringen ved at jeg var blevet mor. Der opdagede jeg, at jeg havde livets største læremestre lige foran mig. Hvis bare jeg satte tempoet ned. Tog et skridt ad gangen, stoppede op og trak vejret. Var til stede i nuet. Lagde mærke til de små ting i livet. De små glæder. Ikke altid stræbe efter det store. Lige så langsomt begyndte jeg at mærke mig selv igen. Det var vildt, befriende og skræmmende på samme tid. For der skulle ændringer til. Jeg skulle ikke længere køre derudaf - farten skulle af livet. Der skulle være plads til de små ting, til fordybelse. Jeg er taknemmelig for at være blevet mor for 9 år siden, taknemmelig for at blive nødt til at tage mit liv op til revision. Jeg er taknemmelig for alt du har lært mig; nysgerrige, snaksaglige, omsorgsfulde, opmærksomme, kreative, livskloge og altid livsglade Avilja. Hvad har du lært at dine livskloge børn?