top of page
  • kijogylden

Min vej ud af stress


Hvordan kom jeg ud af stressen?


Det gjorde jeg igennem ro, hvile, meditation og især åndedrætsarbejde.

Hvorfor hjalp det mig?

Det gjorde det fordi mit nervesystem var på overarbejde.

Jeg havde så længe overhørt min krops råb på ro, råb om at sænke farten og ikke at skulle præstere til det ypperste hele tiden, mit nervesystem var så overbelastet at det måtte sætte en stopper.

Når jeg ikke selv reagerede på de første indikationer, måttet mit nervesystem sende mig et vink med en vognstang, et så kraftigt vink at min krop simpelthen ikke kunne mere.

Vores nervesystem er så smart at det virker i to systemer, det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. De systemer er med til enten at skrue op eller ned for kropslige reaktioner. Så da jeg ikke lyttede når min krop sendte de første signaler om at jeg var for presset, så måtte den hellere få det sympatiske nervesystem til at sende en lavine af blodtilførsel til mit hjerte således at det begyndte til hamre derudaf.

Det er nemlig det sympatiske nervesystems funktion at skrue op for reaktioner.

For når det virker til at der er noget fysisk galt med kroppen, så plejer vi mennesker at høre efter før eller siden, når symptomerne er tilpas ubehagelige.


Da jeg stod med en stress sygemelding i hånden vidste jeg at jeg blev nødt til at gøre noget radikalt andet end det jeg havde gjort hidtil.

Min læge var ikke til meget hjælp, ”Gå hjem og tag det med ro Kijo, var beskeden jeg fik.

Okay.

Men hvordan gør jeg så lige det, når jeg har kørt med 100 kilometer i timen de sidste mange år?


I starten var mit nervesystem så flosset at jeg ikke kunne meditere.


Det larmede som om der kørte en motorvej igennem mit hoved.

Jeg kunne slet ikke finde ro til meditation, min krop var i alarmberedskab og på vagt.


Der måtte jo være fare på farede når jeg pludselig fra den ene dag til den anden, sad stillede og ikke lavede tusinde ting.


Så jeg begyndte at bruge mit åndedræt aktivt. Gik til åndedrætsterapi og lige så stille og roligt begyndte mit nervesystem at falde ned. Det erfarede at der ikke længere var fare på færde, det var faktisk okay med ro.


Jeg kunne nu sidde i min sofa uden at mit hjerte bankede, som om det var ved at hoppe ud af min brystkasse.

Jeg kunne begynde at meditere.

Åndedrætsarbejdet fik mig til tilbage i min krop og væk fra mit hoved, væk fra ideen om at jeg skulle præstere og være den bedste hele tiden.

Lige så stille begyndte mine andre kropslige reaktioner at stilne af , som fx. det vanvittige irriterende tick i mit øje, der bare sad og dirrede hele tiden, den summende følelse jeg havde i hele min krop.

Åndedrættet fik mig tilbage til mine værdier og ønsker for fremtiden.

Stille og roligt faldt jeg til ro igen, blev bedre til at mærke mine behov og sige dem højt.

jeg begyndte på en rejse ind i mig selv, imod at lærer at sige fra og stå op for mig selv.


Jeg tog min behov hjem til mig selv og begyndte at nære mig selv før andre.

En kæmpe ændring for mig, der altid har sat andres behov før mine.


Jeg kom mig langsomt og var igen klar til at komme på arbejdsmarkedet.

Jeg fik et nyt arbejde.

En drøm der gik i opfyldelse, jeg skulle arbejde som børneergoterapeut.


Åndedrættet blev min bedste ven.

Og jeg vil gerne lære dig at blive bedste venner med dit!


Alt det bedste Kijo

Skriv til

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page