I dag vil jeg fortælle dig en historie fra det virkelige liv, nemlig min historie.
Så stod jeg der, ved et vendepunkt i mit liv.
Færdig uddannet, med en flot eksamen, et stort 12 tal, en nominering til bachelorprisen i lommen og et arbejde der ventede mig.
Det var alt jeg havde ventet på de sidste 10 år, hvor jeg on and off havde været studerende.
Nu skulle jeg ud og arbejde sådan rigtigt.
Men noget føltes helt forkert i min krop, den vinter i 2019.
Mit hjerte hamrede på livet løs, min søvn var underlig, min krop dirrede og mit fokus var væk. Værst af alt.
Jeg var ikke glad.
Ikke sådan som jeg i hver fald havde forstillet mig, jeg ville være glad.
Jeg kunne ikke mærke glæden inden i mig.
Jeg smilede og mente at jeg nu var glad.
Men inden i var jeg et vrag.
Jeg husker følesen så tydelig i kroppen, på vej til første dag på mit nye arbejde.
Jeg dirrede og sitrede på en måde jeg ikke havde prøvet før.
Jeg var sikker på at alle kunne se at jeg var lige ved at knækket.
Jeg kunne ikke starte, alt i mig strittede, men jeg lyttede ikke.
Jeg fortsatte....
For sådan var jeg, jeg var ikke en der gav op!
Og jeg kunne jo ikke sig nej til et job, når nu jeg havde fået det, før jeg overhovedet var blevet uddannet.
Tre dage.
Nåede jeg at arbejde der, før min krop stoppede mig.
Jeg havde nu konstant hjertebanken og græd ustoppeligt når jeg var alene.
Min krop ville ikke mere, rent fysisk kunne jeg ikke få mig af sted mere.
Jeg måtte trække stikket og gå til lægen.
Jeg måtte da fejle noget, siden mit hjerte hamrede sådan.
Konklusionen hos lægen:
Stressbelastningsreaktion.
Okay, stress…
Det viste jeg, hvad var og jeg kunne da retrospektivt godt se at de sidst par år havde være lige godt hårde.
Men hvad nu? Hvordan skulle jeg komme videre fra det? Det var der ikke en løsning på.
Denne oplevelse blev et vendepunkt i mit liv, at blive ramt af stressmuren, blev mit wake-up call, blev en guide for hvordan jeg ville lev mit liv og hvordan jeg vil hjælpe andre ud af den og videre ud i livet og leve deres liv meningsfuld, baseret på bevidste valg.
Hvordan jeg kom ud af stressen og vider op over muren igen, vil jeg fortælle om i næste opslag.
Alt det bedste Kijo